Alsidig personlig udvikling

 

 

Alsidig personlig udvikling

 

Centralt i udviklingen af en alsidig personlighed er følelsen af selvværd. For at udvikle sig hensigtsmæssigt på alle områder er følelsen af at barnet er værdsat og betydningsfuldt meget vigtigt.


Alle mennesker bærer rundt på en historie. Det er fortællingen om os selv. Hvem vi var engang. Hvad der så skete og hvorfor. Hvem vi er nu og hvad vi godt kunne tænke os fremover.


I fortællingen indgår vores forhold til andre mennesker, der har været betydningsfulde for os. Først og fremmest vores familie, men også de fællesskaber vi har været en del af, som daginstitution og skole og de venskaber, vi har knyttet der.


I Dyrehavens Skovbørnehave vil vi gerne medvirke til at skabe den gode fortælling hos barnet. På en sådan måde at den periode, børnene har været i børnehaven, kan indgå som en positiv del af deres livshistorie og være byggesten i udviklingen af en alsidig personlighed.

 

 

Mål for læring

 


Det er vores mål, at alle børn i Dyrehavens Skovbørnehave skal opleve at de er en uundværlig og værdifuld del af fællesskabet. De skal opleve, at de har betydning, sætter sig spor og er en vigtig del af hverdagen.

  1. Børnene skal have mulighed for mangfoldige oplevelser. De skal støttes i og have rum for personlige udfoldelsesmuligheder, som at kunne tage initiativer og forholde sig nysgerrigt og undersøgende til omverdenen.

  2. De skal have en oplevelse af, at forandringer er muligt og gives en forventning og tro på, at fremtiden rummer mange lovende muligheder.

De skal have erfaringer med modstand, succes, frustration, konkurrence. At lære at håndtere disse ting er en vigtig del af en personlig dannelsesproces.


Der skal være plads til at kende og mærke egne og andres følelser. Børnene skal lære at vise følelser og lære at kunne rumme andres følelser.

 

Pædagogiske aktiviteter og metoder.

 

·        Vi søger at give børnene en ”følelse af at være betydningsfulde” ved at bemærke, når de ikke har været i børnehaven. ”Hvor har du været?” ”Vi har savnet dig”. Vi giver børnene rum til at fortælle eksempelvis om oplevelser fra deres ferie.

·        ”Betydningsfuld”. Hvert år laver vi med de nye børn et stamtræ med billeder af deres familie, venner mv. Stamtræet lamineres og hænges op i børnehaven, hvor det er udgangspunkt for mange samtaler. Senere sættes ind i en mappe, som børnene kan tage frem, når de har lyst.

·        Samtalen er et vigtigt element i børnehavens pædagogik. Vi søger, at møde barnet , som ”den betydningsfulde anden”. Det betyder, at vi ligger vægt på det barnet siger. Husker det. Tager det alvorligt. Anerkender dets ønsker og intentioner. Indgår i dialog og vi bestræber os på at kunne sige ja i stedet for nej.

·        Børnehaven er et ”socialt fællesskab, hvor vi sammen sætter os spor”. Eksempelvis på vores arbejdsdage, hvor alle - børn, forældre og personale arbejder sammen på fælles projekter. Eller bedsteforældredagen, hvor børnene planter en blomst eller lignende sammen med deres bedsteforælder.

·        ”Det fælles trejde”. Vi søger at inddrage børnene i fælles projekter.  Eksempelvis: En fælles oprydningsdag i børnehaven, hvor børnene inddelt i hold med en voksen tilknyttet går hylder og skabe igennem. Rydder op, støver af, vasker hylder mv. Byggeprojekter: Børnene hjælper til med at lave bænke til vores bålhytte og et ildsted. De banker søm i. Bærer bænkene. De graver fordybning til bålstedet. Stemningen er god og entusiastisk, med meget snak undervejs. Bagefter leger børnene videre og laver selv byggeprojekt. De har også medvirket ved bygning af et kombineret udkigstårn og sørøverborg. Ligesom de indgår i dagligdagens gøremål med fejning, tømme opvaskemaskine, lave frugten, bage mv.

·        ”Ansvarlighed og drage omsorg”. Eksempel: Hønsene. Der er fælles arbejde med at muge ud, fodre, hente frisk hø. Børnene leder efter regnorme og græs. Der kan være stille stunder, hvor man sidder i hønsegården og betragter hønsene. Eksempelvis. En dreng, der har det svært med empati, finder her ro, fordybelse og forståelse for, hvordan han kan agere i forhold til hønsene.

·        Vi søger at skabe en atmosfære, hvor ”man føler sig hjemme”. Eksempelvis: Om morgenen er der altid the og kaffe i køkkenet. Nogen tegner, en forælder læser en historie, andre – børn, forældre og personale sidder og drikker the og snakker omkring bordet. Et barn har en stille morgenstund på skødet af en voksen.

·        ”At blive set som den man er” og taget alvorligt. Eksempelvis: Et barn er træt. Hun får lov til at ligge sig på sofaen i dukkekrogen og de andre børn respekterer, at hun er har brug for fred og ro. Et andet barn er ked af, at han har glemt sit legetøj til legetøjsdag. Vi finder sammen ud af at lave en træpistol, som er hans. Da det bliver italesat overfor de andre børn, at det var fordi han var ked af, at han havde glemt sit legetøj, finder det umiddelbar accept.

·        ”At kunne handle og tro på forandring”. Eksempel: En pige er træt og ked af det. Hun bliver passet af sin mormor, mens forældrene er ude og rejse. Efter at have snakket med en voksen, findes der sammen ud af, at pigen kan lave en tegning, hun kan give forældrene, når de kommer hjem. Pigen glæder sig til at give dem tegningen og har herefter overskud til at lege.

·        ”Sætte ord på følelser”og rumme andres følelser. Eksempel: Nogen store drenge driller nogen af de mindre drenge. På samlingen får de mindre drenge fortalt hvordan de bliver kede af det, når de bliver drillet. Der bliver lyttet og andre børn bidrager med fortællinger om, hvordan det er at blive drillet. Det viser sig, at de store drenge selv bliver drillet af deres ældre brødre. Og hvad skal vi så gøre? Vi finder ud af, efter aftale med familierne, at invitere de ældre brødre til en samtale i børnehaven: Vi har brug for deres hjælp, for at deres mindre brødre ikke skal drille i børnehaven. Det bliver en succes og vi er alle blevet lidt klogere.

·        ”Mulighed for mangfoldige oplevelser”. Børnene er flere gange om ugen på tur ude i naturen. Naturen er et enestående rum for børnenes udfoldelsesmuligheder, initiativer og mulighed for at forholde sig nysgerrigt og undersøgende til omverdenen. Et par små eksempler: Et par drenge følger efter nogle myrer og finder på den måde ud af hvor myretuen er. En voksen inddrages. Det studeres, hvad myrerne medbringer til tuen. Der er samtaler om arbejdsmyrer, myredronningen, hvorfor det hedder tissemyre og meget andet. Børnene leger ved et lille vandløb. Der bygges dæmninger, strømmen ændres, pinde sendes af sted i strømmen. Det sidste halve år, børnene går i børnehaven, samles de et par gange om ugen i en skolegruppe. Dette forløb er en hel dannelses rejse. Vi starter med at besøge forskellige samfundsinstitutioner: Brandstation, Politistation, Lyngby Rådhus og borgmesteren. Undervejs drøftes emner som fællesskab og demokrati. Lille eksempel: Ved hjælp af 2 handskedukker holder den voksne valgtale for børnene. Efterfølgende udfylder børnene ved hemmelig afstemning en stemmeseddel. Efterfølgende tælles stemmerne op og vi ser, hvem af dukkerne, der blev borgmester. Senere beskæftiger vi os med emner som menneskets oprindelse og skaberkraft, hvordan ser vi ud indeni? Kroppens funktion, Hvordan fungerer vores solsystem? Hele universet. Lille eksempel: Et barn er solen, et andet barn er jorden, et trejde barn er månen. Barnet der er jorden, drejer rundt om solen samtidig med at det drejer rundt om sig selv. Barnet der er månen drejer samtidigt rundt om jorden. Vi forestiller os, at Danmark/Lyngby er placeret på brystet af barnet, der er jorden. Undervejs i forløbet stopper vi op og kan ”illustrere” ting som dag og nat. Et døgn – nu er det morgen igen. Årstiderne – se nu er du tæt på solen og det varmer meget, hvad er det så? Sommer. Måne- og solformørkelse. Vi besøger undervejs mange museer: Geologisk museum, Eksperimentariet, Planetariet, Nationalmuseet, Jagt og skovbrugsmuseet, Louisiana mv. Vi er på rundtur i København med bus og metro, ud til lufthavnen samtidig med at vi behandler emnet: ”Alt hvad mennesket har opfundet”. Vi har samtaler om mangfoldige emner: Mammutter og sabelkatte, hvad betød det for mennesket, da det lærte at lave ild? Stenalderen. Opfindelser. Er verdensrummet uendeligt og hvorfor bliver vi syge. Hvad er ilt? Og meget andet.

·        ”Erfaringer med modstand, succes, frustration, konkurrence”. Vi har i børnehaven en lille boldbane. Her bliver spillet fodbold og hockey. Vi leger også tit fangelege. Specielt vores egen variant, vi kalder for King Kong. Det kræver et vågent og indlevende blik fra de voksne, at lave den type aktiviteter, for at børnene får en positiv erfaring med modstand, succes, frustration og konkurrence. Et par eksempler: Vi leger King Kong. En lille dreng har vovet sig med til legen for første gang. Han er lidt forsigtig og kan godt bruge en succesoplevelse. Undervejs i legen har han mest gemt sig bagved og ikke prøvet at befri nogle af de fangne børn. Til sidst er det kun ham og en stor dreng, der er tilbage. Den voksne indleder nu en håbløs jagt på den store dreng, imens befrier den lille dreng, til de andre børns jubel, alle de andre. Et andet eksempel: En stor dreng er helt vild med at spille fodbold. Vi kan kalde ham Søren. Søren går op i fodbold med liv og sjæl. Men det er meget vanskeligt for ham at klare at tabe, bare at modstanderen scorer et mål opfattes som en dyb uretfærdighed: ”Det gjaldt ikke, der var frispark forinden” osv. Ofte forlades boldbanen i vrede og frustration. Men kort tid efter vil Søren meget gerne spille igen. Over en periode forbereder den voksne forinden en fodboldkamp Søren på, at der er en mulighed for, at han kan tabe. Samtidig gives der udtryk for accept af hans følelser: ”Jeg kan da godt forstå, at du gerne vil vinde og jeg ærgrer mig også, når jeg taber”. ”Kunne du ikke øve dig i at klare at tabe?” ”Hvis du kan mærke, at nu bliver jeg vred, så kunne du måske bare stampe lidt i jorden og sige øv”. Nu doserer den voksne sejrene og nederlagene, efter hvor Søren er henne. Når der kommer et nederlag er den voksne hurtig til at ”fange ham”: ”Husk nu lige at mærke, hvis du bliver alt for vred”. Efterhånden bliver Søren rigtig dygtig til at mærke sig selv og en dag i køkkenet fortæller den voksne til en anden voksen, mens Søren hører det: ”Nu skal du bare høre noget godt. Kan du huske dengang Søren altid blev så vred, når han tabte i fodbold? Nu har han bare øvet sig og øvet sig i ikke at blive alt for gal. Det er simpelthen så flot af ham”. Den anden voksne er også imponeret og giver udtryk for sin anerkendelse og Søren stråler lykkeligt som en sol. I Søren´s eksempel havde det også afsmittende effekt på andre områder. Han blev klogere på sig selv og fik styr på sine følelser og lærte at konkurrere på en social acceptabel måde.