Krop og bevægelse

 
 

Krop og bevægelse.

 

For børnehavebarnet er kroppen det centrale udtryksmiddel. Barnet viser hvem det er og hvordan det har det gennem sin kropslige udfoldelse.

 

Samtidig er kroppen og de motoriske potentialer barnet har sammenhængende og betydningsfuld for barnets udvikling på alle andre områder. Det er eksempelvis væsentligt for børns evne til at lære at læse og skrive, at de i løbet af deres børnehavetid får udviklet og automatiseret de grundlæggende bevægemønstre. Dvs. at barnet kan rulle, krybe, kravle, klatre og løbe uden at skulle tænke over, hvordan fødderne flyttes, eller kroppen bevæges.

 

Kroppen og børnenes oplevelse af den hænger sammen med deres selvværd, deres evne til at føle lyst og glæde, deres sprog og almindelige psykiske velbefindende.

 

Børnehaven er en vigtig social arena for børnene i den periode af deres liv, hvor mange dispositioner for kropslig udfoldelse grundlægges. Fagfolk mener, at både fysisk og psykisk sundhed på længere sigt hænger sammen med de tidlige års motoriske udvikling. Derfor er kroppen og dens udfoldelsesmuligheder et væsentligt område for børnehavens pædagogik. 

 

Mål for læring

 

Vi skal give børnene mulighed for at mærke glæden ved at mestre forskellige kropslige udfordringer fra at dyrke sport til at sætte perler på en snor eller at klatre op i et højt træ.

 

Vi skal bruge naturen som et rum for udfordring og udvikling af motoriske færdigheder.

De voksne skal styrke og støtte børnenes musiske udfoldelser og evne til at kunne hengive sig ved drama, rytmik og sanglege.

De voksne skal igangsætte aktiviteter og skabe fysiske muligheder såvel i huset som på legeplads der styrker børnenes krop og sanser og udvikler deres grov og finmotorik.

Det er vores mål at skabe helhed og forståelse for sammenhængen mellem krop og psyke, herunder betydningen af at børnene får en sund og alsidig kost.

Vi skal som voksne skabe mulighed for, at ting kan lade sig gøre, når børnene er parat til det. Eksempelvis at børnene lærer at blive selvhjulpne på en måde, der står i et realistisk forhold til deres kunnen.

Vi vil lære børnene at omgås hinanden med respekt for egne og andres grænser, herunder de personlige og kulturelle grænser der gælder for, hvordan vi omgår hinandens kroppe.

Pædagogiske aktiviteter og metoder.

 

·        ”Motorisk velfungerende børn”. Børnene i Dyrehavens Skovbørnehave bliver meget motorisk velfungerende, fordi vi tilbringer så meget tid ude i naturen. Der er vandreturene til og fra skoven. Det er nogle seje børn, der ofte vandrer flere kilometer. Der er alle træerne,  der skal klatres op i. Der er bakker, skrænter og andre forhindringer, der skal forceres. Et af vores yndlingssteder er Mudderbakken, med en stejl skrænt, der kun kan forceres med et klatretov. Der skal slæbes grene og pinde, til at bygge huler med. Der bliver løbet og leget gemme og fangeleg mellem træerne.

·        ”Rytmik og sanglege.” Der er næsten ikke en uge, hvor vi ikke laver rytmik eller sanglege på vores hjemmedage. Vi danser. Vi dramatiserer og improviserer små historier og forløb: ”Nu er vi nogle farlige tigre, der sniger sig afsted gennem junglen. Pas på! Gem jer! Der er en dejlig hjort, vi kan spise. Men vi må først svømme over floden... o.s.v.”Der bliver listet, rullet, kravlet og krøbet henad gulvet. Børnene spiller på trommer og forskellige rasleinstrumenter. Vi leger også traditionelle sanglege som, Bro bro brille, Bjørnen sover, Flyv lille påfugl mv.

·   Børneyoga” Vi har jævnligt børneyoga som aktivitet. Fordybelse, sanse, kropsbevidsthed.   

·    ”Sport”. Vi har en lille boldbane på legepladsen, som ofte er ramme omkring fodbold- og hockeykampe. Vi leger regellege, som : Alle mine kyllinger kom hjem, Ole er i dåsen og fangelege som King Kong. Vi har indimellem lavet en Mini Olympiade med hockey slalom bold, tovtrækning, kartoffelløb, hurtig løb mv. Det vigtigste er vægten på fællesskab, glæden ved motorisk udfoldelse og den læring som finder sted i forhold til at kunne konkurrere på en social acceptabel måde og håndtere modstand og succes. Som tdligere nævnt kræver det et indlevende og opmærksomt blik fra de voksne, når sådanne aktiviteter sættes i værk.

·        ”Cykle”. Børnene må gerne tage deres egen 2 hjulede cykel med og der bliver trænet flittigt både med og uden støttehjul.

·        ”De voksne kan inspirere til motoriske aktiviter”. Eksempel: En voksen tager sammen med nogle børn initiativ til at bygge en forhindringsbane. Man skal krybe, hoppe, balancere og klatre. Den voksne trækker sig gradvist. Herefter bygger børnene videre og forhindringsbanen bliver mere og mere avanceret. Siden hen har børnene på eget initiativ selv lavet forhindringsbaner. Der kan også være tale om, at den voksne hjælper med at grave et stort hul i sandkassen, som børnene bygger videre på, at den voksne hjælper børnene med at lave ”våben”, så de kan lege krig eller ude i skoven hjælper med at igangsætte byggeri af en hule. Det væsentligste her er den voksnes opmærksomhed på, hvordan hun kan inspirere og understøtte børnenes initiativer.

·        ”De voksne støtter op om børnenes bestræbelser på at mestre”. Eksempel: På en naturlegeplads ville en lille pige meget gerne kunne klatre over et net, derefter havde hun så mulighed for at tage en dejlig tur på en rutshebane. Den voksne giver hende nu den nødvendige sikkerhed for, at hun tør kaste sig ud i det, ved at være tilstede og guide hende under klatreturen. Pigen slider og slæber. Den voksne opmuntrer og efter flere forsøg kan hun fuldstændig klare det selv og er meget stolt. Der er utallige eksempler på dette i dagligdagen. En dreng kunne ikke lyne sin lynlås eller lukke sin madkasse op. I begyndelsen var han helt opgivende og ville have den voksne til at gøre det. Den voksne: ”Du kan sagtens lære det, du skal bare øve dig”. Den voksne hjalp nu lidt til og guidede drengen når han selv prøvede. Drengen blev efterhånden dygtigere og var også meget stolt, da han kunne sige: ”Jeg kan selv”.  Børns motoriske forudsætninger kan være meget forskellige og det tager de voksne udgangspunkt i. Mestring af motoriske færdigheder fordrer ofte, at de voksne bakker op, anerkender barnets bestræbelser, stiller krav, der vel og mærke er til at håndtere for barnet. Det kan også betyde, at et stører barn, som ellers sagtens selv kan tage sit tøj på, men som en dag har brug for omsorg, bliver sat på skødet og den voksne giver barnet tøjet på.

·        ”Finmotoriske færdigheder”. Børnenes finmotoriske færdigheder bliver udviklet og stimuleret på mange måder. Vi syr på gulvklude, lave perlekranse og perleplader, bager, maler, leger med ler, modellervoks, laver papmache, bygger med lego, laver mad og skærer med knive, snitter med dolke, vi har et fast tegnebord, vi har et lille træværksted, hvor vi saver og hamrer. Vi træner i skolegruppen med at skrive bogstaver og tal og meget andet, der kræver udvikling af finmotoriske færdigheder,