Kulturelle udtryksformer

Kulturelle udtryksformer og værdier.

Kulturen danner det grundlag, hvorigennem vi anskuer verden omkring. Det er grundlag for både vores forståelse af verdenen og den måde vi møder den på.

Kulturen er under bestandig forandring, samtidig med at den trækker sine rødder langt tilbage i historien. Kulturen er både menneskehedens fælles kulturelle udvikling og den mangfoldighed af udtryksformer og værdier menneskeheden har skabt.

I gennem mødet med andre kulturer og det anderledes kan vi forstå vores eget kulturelle ståsted, samtidig med at vi udvikler vores forståelse af at verden er mangfoldighed og rummer mange forskellige kulturelle udtryksformer.

Jo mere varieret børn får lov at udfolde sig og jo flere kulturelle møder, de oplever, jo mere bredspektret bliver også deres opfattelse af såvel verden, andre mennesker, som deres egne muligheder og potentialer.

Lysten er drivkraften for børns kreativitet og det er betydningsfuldt at tage afsæt i dette i kreative processer. Inddragelse og medindflydelse styrker børnenes interesse og glæde ved at skabe.

Det er her også af stor betydning, at de voksne kan fungere som inspirationskilde og igangsættere af kreative processer.

I Dyrehavens Skovbørnehave skaber vi vores egen lille kultur. Her forstået bredt både som den måde vores samvær former sig på, såvel som de konkrete kulturelle udtryk i form af tegninger, malerier, teater, formgivning og forskellige traditioner, arrangementer og begivenheder.

Dette samtidigt med at vi også søger ud i verden og tager på besøg på museer, kunstudstillinger og kulturinstitutioner. Ligesom vi altid er åbne for besøg af gæster fra den store verden.

Mål for læring

Det er vores mål, at børnene skal finde glæde ved at eksperimentere med forskellige kulturelle udtryksformer, såsom tegning, malerier, formgivning, madlavning, teater, musik og bevægelse.

Det er vores mål, at børnene skal have adgang til materialer, redskaber, bøger, musikinstrumenter etc., der kan være med til at udvikle deres skabende kulturelle aktiviteter.

 

Det er vores mål, at de voksne i skovbørnehaven er i stand til og åbne overfor, at gribe og understøtte børnenes initiativer. Således at de oplever et mulighedsrum for deres ideer og det at turde gå i gang påskønnes.

 

Det er vores mål, at børnene skal deltage i og få viden om den kultur, de er en del af og at de får kendskab til traditioner og kulturhistorie.

 

Det er vores mål at skabe begivenheder og traditioner i skovbørnehaven, der både er et udtryk og en ramme om vores kultur.

 

Det er vores mål, at de voksne i skovbørnehaven kan inspirere til kulturelle aktiviteter ved selv at skabe forskellige kulturelle udtryk.

 

Det er vores mål, at børnene får kendskab til andre kulturer og bliver inspireret ved besøg på museer, kunstudstillinger og kulturinstitutioner.

 

Det er vores mål, at de ældste børn (skolegruppen) får kendskab til menneskehedens fælles kulturelle udvikling og den mangfoldighed af kulturelle udtryksformer og værdier menneskeheden har skabt.

 

Pædagogiske aktiviteter og metoder.

  •   ”Musik”. Vi synger hver dag til vores samling. Det sker ofte i løbet af dagen, at vi bryder ud i sang, Det kan være på turen ud i skoven, omkring bålet, eller vi tager guitaren frem og synger i køkkenet om morgenen. Vi har i børnehaven flere trommer og rasleinstrumenter, som børnene på eget initiativ kan tage frem og spille på. Ligesom de også bruges, når vi laver mere strukturede rytmikforløb. Vi leger ofte mange af de traditionelle sanglege. Børnene hører også musik elektronisk og danser ofte til det på eget initiativ.

  • Tegne, male, formgivning”. Vi har i skovbørnehaven et fast tegnebord, hvor remedierne er umiddelbart tilgængelige for børnene. Vi søger at integrere det kreative element i vores aktiviteter. Eksempler: Er vi på museum har vi ofte tegnebræt med, for at børnene kan bearbejde deres eget indtryk. Har vi et projekt om fisk, laver vi måske en stor papmachefisk i fællesskab. Vi har et rum som er indrettet til værksted. Vi har pensler, maling, ecoline, akvarelfarve, forskellige typer af papir, glimmer, perler og meget mere. Vi planligger ofte aktiviter, som involverer kreativ aktivitet. Det kan også være, at arbejde med træ, snitte med dolk, lege med ler, lave papmachemasker. De voksne søger at understøtte børnenes kreative intentioner. Det kan være en hårfin balance mellem deres ønske om at fremstille et bestemt produkt eksempelvis et trægevær og deres evne og kunnen til at kunne dette. Her kan den voksne gå ind og hjælpe og guide undervejs, så processen undervejs mod det færdige produkt, også bliver en læring for barnet, byggende på de kompetancer, det har i forvejen og dets ideer om hvordan produktet skal formgives. Det er også inspirerende for børnene, hvis de voksne selv er aktive og kreative.

  • Teater”. De voksne spiller ofte teater for børnene. Det kan være med børnenes legetøj om fredagen, hvor vi har legetøjsdag. Vi har også et forhæng, som er formgivet til dukketeater. De voksnes teater er inspirerende for børnene, som også tit selv laver forestillinger. Dette sker både planlagt og spontant. Vi integrerer også teater i vores øvrige aktiviteter. Eksempel: Skolegruppen har været på besøg på en brandstation, efterfølgende spiller vi teater, der fortolker besøget – der er ildebrand, nogle ringer til brandvæsenet, udrykning, nogle er brandmænd etc. Vores rytmik rummer ofte dramatiserede forløb. Vi er forskellige dyr, planter, vi flyver, svæver, vi er små, store, stærke etc. Det handler om indlevelse og engagement, at kunne forestille sig at være en anden, sætte sig i en andens sted, opleve et imaginært mulighedsrum, kun begrænset af hvor fantasien kan føre os hen.

  • Kreativ historiefortælling og traditionelle eventyr.” Nogle af de samme elementer går igen i kreativ historiefortælleing. Her kan en voksen starte historien. ”Der var engang en lille dreng, der gik ind i en skov for at lege...... Og hvad skete der så? Henvendt til børnene. En af børnene tager tråden op: ”Så mødte han en stor drage.... Og på den måde bygges historien videre. Vi fortæller også traditionelle eventyr. Traditionelle eventyr er formgivet ved en lang forudgående mundtlig overlevering. Fagfolk tolker traditionelle eventyr som et ekstrakt af menneskelig erfaring, som skal give os styrke og mod på at overvinde de psykologiske kampe, som menneskelivet kræver: ”Han skulle gå mange trængsler igennem, men tilsidst vandt han prinsessen og det halve kongerige”.

  • Bøger”. Vi er så heldige, at have fået dononeret et stort og bredspektret udsnit af børnelitteratur, som bliver flittigt brugt. Både af børnene selv og ved højtlæsning af personale og forældre.

  • Udsyn og tolerance”. Vi søger, at børnene udvikler udsyn og tolerance. Basalt set gennem det sociale liv vi har med hinanden i skovbørnehaven og den kultur vi hermed skaber. I videre forstand som forberedelse til at møde en verden med mangfoldige sociale og kulturelle udtryk. Følgende lille samtale mellem 2 stører piger og en voksen kan illustrere dette: ”Pige1.: Tror du på Gud?Den voksne: Nej det gør jeg ikke, men jeg synes, det er helt i orden at andre tror på Gud. Jeg gør det bare ikke selv. Pige 1: Hvorfor?Den voksne: Jeg tror ikke på, at Gud har skabt mennesket. Pige 1: Det tror jeg på. Den voksne: Det synes jeg er helt fint. Pige 2.: Min far siger, at Gud findes hvis man tror på ham. Nu udspiller sig en længere samtale, om at der er andre guder, Allah, Buddah, Hinduernes mange guder, den nordiske mytologi og hvor grundtonen er, at der er accept af, at mennesket kan have forskellige religioner og synspunkter – også 2 femårige piger og en voksen i Dyrehavens Skovbørnehave.

  • Besøg fra andre lande.” Vi er altid åbne for besøg fra andre lande, også fordi det giver børnene mulighed for at møde mennesker, der er anderledes fra dem selv. Vi har haft engelske pædagoger med i skoven, hvor vi holdt en fælles samling , hvor børnene og de kunne stille spørgsmål til hinanden. De engelske pædagoger var imponerede over hvor frimodige og åbne børnene var. Deres høje selvværd og den sociale omgang mellem børn og voksne. Vi har også haft besøg fra Taiwan, Japan og Kina. Alle besøg til fælles glæde.

  • Mad fra andre lande”. Vi laver jævnligt mad fra andre lande med børnene. Det kan f.eks. være kinesisk mad. Så hører vi kinesisk musik. Tegner det kinesiske flag og taler om hvordan man lever i Kina.

  • Menneskets udvikling”. Som tidligere nævnt samler vi det sidste halve år de ældste børn i en skolegruppe et par gange om ugen. Et af de emner vi behandler er menneskets udvikling , menneskehedens fælles historie, hvordan vilkårene har givet forskellige kulturelle udtryk og hvordan vores kultur og levevis bygger på tidligere generationers skaberkraft. Det kan måske lyde lidt højttravende. Men følgende lille eksempel, fra et stykke hen i forløbet, kan illustrere hvordan det foregår: ”Den voksne: I stenalderen var børnehaven her ikke. Et af børnene: Der var heller ikke nogen vej. Et andet barn: For asfalt var ikke opfundet. Et tredje barn: Der var heller ikke noget strøm.” Og sådan kan det fortsætte. Vi snakker om hvordan mennesker skaffede sig føden, om flinteøkser, kigger i bøger om stenalderen, tager på museumer, ser Homo Erectus i sin hule, eller modeller af stenalder mennesker der jager en urokse, prøver skindtøj og så fremdeles. Målet er, at børnene kan få en begyndende forståelse af sig selv i forhold til det forgangne. Men også en tro og håb på fremtiden: ”Den voksne: Måske bliver det en af jer, der engang opfinder noget rigtig godt, vi kan bruge?

  • Traditioner”. Traditioner er en vigtig del af kulturen i Dyrehavens Skovbørnehave. Det er noget vi glæder os til og som skaber fællesskab og identitet. De vigtigste begivenheder i løbet af et år er: Skovbørnehavens fødselsdag d. 7. januar. Pyjamasfest, fastelavnsfest, hallowwen, julefest. Skolebørnenes afslutningsfest i april. Arbejdsdagene forår og efterår, hvor børn, forældre og personale i fællesskab forskønner hus og have. Bedsteforældredag i maj, hvor bedsteforældre og børn i fællesskab planter, bager snobrød, drikker kaffe og der bliver sunget og snakket. Hvid Skovtur i juni, en fælles skovtur hvor vi alle er iklædt hvidt tøj, har skattejagt, senere støder forældrene til og vi har fælles buffet og leger i det grønne. Fest for nye og gamle børn i september, skolebørnene kommer og viser deres skoletasker og bøger og der er forskellige boder med gummistøvlekast, guldgravning mv. Aske og Baske, de to frække nisser, som flytter ind i skovbørnehaven i december. Børnene får på skift en nisse med hjem, som laver nogle sjove løjer, som forældrene beskriver i en lille bog, der til stor glæde bliver læst op til samlingen næste dag.

  • Besøg på ud af huset”. Børnene får i løbet af deres tid i skovbørnehaven besøgt mange forskellige kulturinstitutioner. Det kan være: Frilandsmuseet, Lousiana, Eksperimentarium, Planetariet, Geologisk museum, Nationalmuseet, Botanisk Have, Glyptoteket, Brandstation, Politistation, Lyngby Rådhus og borgmesteren. Vi har også en årlig bondegårdstur. Oftest er besøgene sat ind i sammenhæng med aktiviter hjemme i skovbørnehaven.