Natur og naturfænomener

Naturen og naturfænomener.

 

Børnene i Dyrehavens Skovbørnehave tilbringer hver anden dag tiden ude i naturen.

 

Det gør vi fordi, at naturen er et enestående rum med plads til udfoldelse for både krop og sind.

 

Vi er ude på alle årstider og i alt slags vejr og bevæger os i forskellige typer landskaber. På den måde styrkes børnenes sanseapparat og de udfordres og stimuleres motorisk.

 

Fagfolk mener, at naturoplevelser i barndommen bidrager positivt til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling.

 

I naturen er der plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar.

 

Naturen giver børnene mulighed for at hente et førstehåndsindtryk af dyr og planter og forstå sammenhænge og lovmæssigheder imellem dyr, planter, vejr og øvrige naturbetingelser.

 

Gennem færden i naturen får børn mulighed for at bygge, skabe, konstruere og eksperimentere med forskellige materialer.

 

I naturen er der ”højt til loftet” og plads til både de af børnene som leger en vild leg med kæppe og de som sidder stille og undrer sig over nogle bænkebidere under en gammel træstamme.

 

Ved at bruge naturen som eksperimentarium og legerum er det vores håb, at vi kan danne grundlaget for en interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø, der rækker udover børnenes tid i børnehaven.

 

Mål for læring

Børnehavens mål er, at børnene lærer at færdes i og få kendskab til naturen, at de kan bruge de udfordringer og muligheder der findes i naturen og lærer at respektere det levende, både planter og dyr, og samtidig erfare og forstå sammenhænge og lovmæssigheder i naturen.

Det er vores mål, at børnene kan bruge naturen som et rum for fordybelse, undren, nysgerrighed og at de med hjælp af vidende og medlevende voksne, kan finde svar, der kan sætte deres oplevelser ind i en stører sammenhæng.

Det er et mål, at børnene får en fornemmelse for forskellige fysiske love ved at bemægtige sig naturens elementer - vand, ild, jord og luft ved hjælp af sanserne og kroppen og at de får en forståelse for årstidernes gang, at noget forgår, men kommer igen på ny.

Det er vores mål, at børnene bruger naturen kreativt til at bygge, skabe og eksperimentere.

Det er vores mål, at børnene gennem færden i naturen får styrket deres sanseapparat og udviklet deres motorik, samt deres evne til at systematisere og sætte enkelt elementer ind i en stører sammenhæng.

Pædagogiske aktiviteter og metoder.

  • ”I Mines vandhul”. Mines vandhul er en lille perle. Et mindre klarvandet vandhul, som er beliggende i Dyrehaven. Der er en stor biodiversitet. Her findes blandt andet den forholdsvis sjældne kæmpesalamander. Hertil drager vi mange gange i løbet af sommerhalvåret. Bevæbnet med fiskenet, hvide bakker, forstørrelsesglas og store syltetøjsglas til at medbringe dyr til vores vandhulsakvarium hjemme i skovbørnehaven. Et besøg ved Mines vandhul giver børnene mulighed for selv at være aktive – dyrene skal fanges med fiskenettene. Senere bestemme dem – viden og systematisering: ”Sikke nogle lange kloarme den har. Det er en vandkalv. Det er et rovdyr, som holder sit bytte fast med de lange arme”. Der kan blive snakket om fødekæder, forplantning, årstidernes betydning for dyrenes liv. Børnene undrer sig: ”Hvor er frøerne henne om vinteren? De har gravet sig ned i mudderet. Hvorfor tror du de gør det? Fordybelse og koncentration. I sær nogle af drengene kan stå i timevis dybt optaget af at fiske med deres net. Vi ligger vægt på, at dyrene behandles med respekt. Vi tager kun et fåtal med hjem til vores vandhuls akvarium og genudsætter dem ved næste besøg. Samtidig er et besøg ved Mines vandhul også en sansemæssig oplevelse: En dejlig sommerdag med bare fødder nede i det bløde mudder. Vandets kølighed. Den glatte hud på salamanderen. De drivende skyer på himlen. Vinden der laver krusninger på vandoverfladen.
  • ”På Mudderbakken”. På Mudderbakken kommer vi året rundt. Her er stejle skrænter. Skov. Små vandhuller. Enge og ikke mindst en etableret bålplads. På mudderbakken er det især den motoriske aktivitet, lege, fantasi og eksperimenter, der udfoldes. Vi har altid klatretov med. Og det er en sejr, den første gang en lille 3 årig har besejret Mudderbakken med klatre- tovet. På toppen af Mudderbakken er nogle store træer, som er gode at klatre i og deres grene og rødder danner naturlige huler, som kan udbygges og danne ramme omkring mange fantasifulde lege. Der er nedfaldne grene, der kan bygges med. Eksempel: ”En 4 årig dreng får den idé, at en skrænt er en flod, hvor der skal bygges en dæmning. Snart er 4 jævnaldrende drenge engagerede i projektet. De samler grene ind. Konstruerer. Må jævnligt stoppe op og justere ind på projektet. Finder ud af, at hvis de ligger kræfterne sammen, kan de give sig i kast med de største nedfaldne grene. De bliver nød til at koordinere deres bestræbelser. De kæmper sig op ad skrænten med store grene og snart har deres projekt taget fysisk form”. I dette eksempel er mange elementer: Fantasi, skaberkraft, eksperimentere, koordinere,engagement, koncentration, overvinde vanskeligheder ved fælles indsats. Vi går også på ”dyrejagt”, vender sten og grene og finder smådyr under dem. Ofte laver børnene små terrarier af kviste og mos, som dyrene ”bor i”. Vi laver bål. Børnene samler tørre grene og kviste. Bålet skal passes og ilden holdes ved lige. Ofte laver vi mad på bålet: Fladbrød, små pandekager, eller vi steger pølser på grillen. Vi snakker måske om gamle dage. Ildens betydning for mennesket. At ilden har brug for ilt: ”Hvad er ilt?Man kan ikke se det. Hvad laver ilt? Vi kan komme ind på sammen hængen mellem planterne der laver ilt og os mennesker, der indånder den – en begyndende forståelse af det økologiske system. Bålet danner ramme om fællesskab og hygge.
  • ”Ved Trepileegen i Dyrehaven – hjorte i brunst. Trepileegen ligger i udkanten af Dyrehaven i den ende, der vender ud mod Øresund. Trepileegen er flere hundrede år gammel. Der kan klatres i det og der er plads til, at man kan sidde og spise sin madpakke oppe i det. Omkring det er andre gamle egetræer, små lunde, sletter og enge og et vandhul. På denne dag, som følgende eksempel handler om, er vi taget derud med et helt klart formål. Vi vil se kronhjorte i brunst: ”Det er en klar efterårsdag. Der er en anelse kølighed i luften og bladene på træerne er så småt begyndt at få farve. Efter at have spist vores madpakke, sniger vi os langsomt frem gennem det høje græs mod en stører flok krondyr, vi kan skimte lige forude for os bag en lille lund. Så ser vi 2 kronhinder, der står græssende kun 10  meter fra os. Vi ligger musestille, fladtrykt på maverne. Vi kan nu se en stor kronhjort komme hen imod de 2 hinder. Vi kan se, at den har forladt en mindre flok hinder, der er placeret et stykke til højre for os. Da den når hen til hinderne kan vi se dens imponerende gevir. Men pludselig dukker en endnu stører kronhjort op fra flokken bag den lille lund. Den brøler og efter lidt tøven forsvinder den førstankommende kronhjort. De 2 hinder følger den store kronhjort tilbage til flokken bag den lille lund. Den førstankommende kronhjort løber tilbage til sin lille flok hinder. Men de svigter ham og slutter sig til den stører flok bag den lille lund. Vi følger hele dramaet på tætteste hold og har ligget med næsten tilbageholdt åndedræt. Nu bryder en ivrig hviskende samtale løs: Hvorfor de kæmper om hinderne? Hvorfor hinderne forlod den mindre kronhjort? Ingen har været bange. Børnene har været helt opslugte. Vi sniger os nu hen mod den store flok, hvor hannen med jævne mellemrum brøler. Pludselig løber den henimod en anden lille lund og farende ud af den kommer den mindre kronhjort med den store i hælene. Nu skal rivalen effektivt jages væk”. Vi havde været vidne til det helt store drama. Det skal understreges, at vi hele vejen igennem forløbet havde fokus på børnenes sikkerhed og ikke gik for tæt på hjortene. Oplevelsen gav anledning til samtale om kampen for at kunne forplante sig. Om andre dyr gør det samme? Hvorfor de har så stort et gevir og meget andet. Men først og fremmest var det en næsten magisk oplevelse, hvor børnene var helt opslugte og tæt på nogle urkræfter i naturen.
  • ”Omkring Vedbæk havn”.Til højre for havnen ligger en lavvandet sandstrand. Der løber et lille vandløb ud – Kighanerenden. Der er god strøm i vandløbet. Der kan gå timevis med at eksperimentere og lege med strømmen i vandløbet. Der bygges dæmninger. Sendes kæppe og pinde afsted som små skibe. Der graves sidekanaler i sandet. På en direkte måde læres om fysiske lovmæssigheder. På stranden kan indsamles flotte sten. Nogle er runde. Hvorfor? Og hvordan er stenene kommet? Hvad er istiden ?  Der samles muslingeskaller, krabbeklør og drivtræ. Der snakkes om saltvand og ferskvand. Om havørreden der vandrer op og gyder i Kighanerenden. En dag tog en pædagog sin fiskestang med og fangede en hornfisk. Børnene prøvede at holde den. Der blev snakket om gydevandring og at fisk har gæller og ånder med dem under vandet. I selve havnen ligger stadig nogle fiskekuttere. Ofte køber vi fisk. De er levende. Børnene rører ved dem. Hvorfor tror du, den hedder en skrubbe? Fiskene tager vi med hjem i skovbørnehaven. Vi renser dem og studerer maveindholdet. Hvad har den spist? Er det en han eller en hun? Er det rogn eller mælk? Vi tilbereder fiskene og spiser dem.
  • ”Andre udflugtsmål”. Vi har mange andre udflugtsmål, som også rummer mulighed for gode naturoplevelser. Det vil føre for vidt at beskrive dem alle grundigt her. Men kort kan nævnes nogle enkelte: Indelukket i Dyrehaven, hvor træer bare får lov til at gå til af sig selv. Det betyder, at der masser af dyr. Spændende steder at lege og mange grene at bygge huler med. Vi har fundet en rævehule der og der er også altid hjorte. Det Danske Schweiz, hvor der er store bakker og kløfter, som for børnene næsten er et helt bjerg landskab. Mange vådområder omkring Lyngby sø og Mølleåen er også gode at besøge. Vi besøger også naturlegepladser som Junglestien i Charlottenborg mose og Mariehøj naturlegeplads, på sidst nævnte er en gammel æbleplantage, hvor vi tradionelt samler æbler ind og laver æbletærter eller æblemost. Kysten ved Strandmøllekroen. Det er her vi går på krabbefangst.
  • ”På krabbefangst”. I sommerhalvåret tager vi ofte på krabbejagt. Med en snor med lidt fiskeaffald lokker vi krabberne til. Når de hænger fast med deres kløer, hejser vi dem op og nu gælder det om at være hurtig med et fiskenet, for krabberne slipper byttet, når de når vandoverfladen. Det er spændende. Krabberne er lidt farlige. Børnene skal overvinde deres frygt for krabbens skarpe kløer. De skal også lære at mestre teknikken til at fange dem. Vi snakker om krabberne. De er havets skraldemænd. Vi undersøger dem og enkelt gang tog vi dem med hjem og lavede krabbesuppe på bålet. Det var nu ikke den helt store kulinariske oplevelse.
  • ”Sytten kronhjorte på rad og række.” Engang havde vi et indianertema – børnene fik indianernavne, der blev lavet tipier, bue, pil og spyd og så skulle børnene selvfølgelig på jagt i Dyrehaven. Men de blev fuldstændig målløse, da der pludselig stod sytten velvoksne kronhjorte på rad og række foran dem.
  • ”Bålmad”. Vi samler de friske brændenældeskud ind og laver suppe på bålet. Vi laver ofte fladbrød eller pandekager. Eller vi tilbereder de fisk vi har købt på havnen.
  • ”Årstiderne”. Vi søger at følge og lære om årstiderne i løbet af et år. Vi referer løbende til årstidernes betydning for naturens gang på vores ture. ”Se svalerne, de flyver til de varme lande om vinteren”. Eller: ”Se nu er det forår, for der hænger lærken hen over engen” Det kan også være at finde dyrespor i sneen og bestemme hvilket dyr, der er tale om og hvad lever dyrene af om vinteren? Vi laver fuglefoderkasser om vinteren med palmin og fuglefrø. Nogle hænger vi op i haven: ”Se der er en blåmejse, der spiser af vores fuglemad”. Alle børn får en fuglefoderkasse med hjem. Vi laver forspiring om foråret og planter ud i vores have. Vi samler kastanier og laver kastaniedyr. Vi laver collager af efterårsblade. Vi går på svampejagt og artsbestemmer svampene. Men vi spiser dem ikke med børnene. Det kan også være at samle haletudseæg ind om foråret og følge deres udvikling i vores vandhuls akvarium. Hver dag på vores samling snakker vi om hvilken årstid det er. Hvordan vejret er og hvad der sker i naturen netop nu.     
  • ”Projekter”. Vi laver ind imellem længerevarende projekter. Eksempelvis omkring fugle. Vi identificerer fugle på vores fugleplancher og på ture, hvor vi går målrettet efter at finde fugle. Vi lytter til fuglestemmer og prøver at gætte hvilken fugl, der synger. Vi tegner fugle og spiller teater om fugle. Vi snakker om trækfugle og stationære fugle. Hvor fuglene lever og hvad de spiser. Med et lignede projekt om fisk, udsmykkede vi hele vores gang med papmachefisk.
  • ”Behandle naturen nænsomt” : Vi lærer børnene at de ikke må brække friske grene af og at de skal behandle dyrene ordentligt. Vi samler affald og eventuelt glasskår op vi finder og tager med os. De må gerne plukke blomster varsomt, og også smide kæppe og sten i vandet.
 
Mines vandhul