Sprog

Sproglig udvikling.

 

Det er med sproget vi træder i forbindelse med hinanden. Det er med sproget vi udtrykker vores intentioner, følelser og ønsker.

 

Sprog skal ikke kun opfattes i snæver forstand som det udtalte ord – men er også kropssprog, mimik og tegn og billedsprog. Alle dele spiller en rolle i børns udvikling.

 

Sprog og begrebsapparat er indbyrdes forbundet. Sprog er identitetsskabende – hvem er jeg?

 

Sprog er bærer af og medskaber af vores kultur. Både den vi har i børnehaven og på et samfundsmæssigt plan.

 

Sproglig udvikling er betydningsfuld for udvikling af abstrakt tænkning og dermed en vigtig faktor, der eksempelvis gør det muligt for børn at italesætte deres leg.

 

Sproget er et vigtigt redskab til at tilegne sig, forstå og handle i verdenen. Sproget er en integreret del af barnets udvikling på alle områder.

 

Mål for læring

 

Det er et centralt mål, at børnene lærer at udtrykke deres intentioner, ønsker, følelser, meninger og tanker. Derfor er sprogliggørelse et vigtig og nødvendigt redskab i børnehavens pædagogik.

Børnene skal opleve sproget som et middel til glæde og fantasi, kunne lege med det og samtidig være opmærksomhed på kropssprog og mimik.

Børnenes interesse for tegn, symboler, bogstaver og tal skal understøttes og stimuleres.

Børnenes sprog og tænkning skal nuanceres, og deres sprogbilleder samt deres evne til at lytte og anvende sproget skal til stadighed udvikles, ved at de får udvidet deres ordforråd, begrebsdannelse og deres sprogbrug bliver stimuleret.

Børnene skal tilegne sig normer for sprogets anvendelse og de forskelle, der gældende for dets anvendelse såvel i det offentlige rum som blandt venner.

 

Pædagogiske aktiviteter og metoder.


  •   ”Samtalen.” Som nævnt tidligere er samtalen et vigtigt element i børnehavens pædagogik. Vi har mange samtaler i løbet af en dag. Både de store, til samlingen og når vi spiser og de mange små f.eks. når børnene skal have tøj på eller vi sidder og tegner. Vi sprogliggører stort set samtlige aktiviteter i løbet af en dag og søger ad den vej, at udvide børnenes begrebsapparat og nuancere deres sprog. Vi søger, at vi indimellem kan skabe rum til samtaler en til en (barn/voksen).

  • Åbne spørgsmål”. Vi søger i samtalen at anvende åbne spørgsmål, for at give plads til dialog og børnenes tanker og fortællinger.

  • Historiefortælling”. Vi fortæller mange gamle eventyr. Men også kreative historier, hvor børnene foreslår emner og roller i historien. Det udvikler børnenes fantasi og evne til at danne indre billeder. Ligesom det også er en god træning i forhold til senere læsning. Dette kan ske både når vi er hjemme i børnehaven og ude i naturen.

  • Dialogisk læsning”. Vi søger, at inddrage børnene i dialog, når vi læser højt af billedbøger. Vi kigger sammen på billederne og prøver at analysere og tolke dem og på den måde træne hukommelsen og evnen til at danne indre billeder.

  • Spontant teater”. Hver fredag har vi legetøjsdag. Til samlingen laver en af de voksne spontant teater med legetøjet. Dette sker i dialog med børnene. Bagefter spiller børnene ofte med legetøjet. De får mulighed for at sætte sig selv i scene og agere via deres legetøj.

  • Samlingen.” Her har børnene mulighed for at fortælle til hele gruppen. De skal række fingeren op. Vente på tur og være stille og lytte, mens de andre taler.

  • Sange, rim og remser”. Der går står set ikke en dag uden at vi bryder ud i sang. Enten på samlingen. Eller spontant i løbet af dagen. De voksne leger også meget med sproget og laver rim og remser og det har en afsmittende virkning på børnene.

  • Skrive bogstaver og tal.” Mange af børnene er meget interesserede i at skrive bogstaver og tal og øver sig i, at skrive deres eget navn. Det sidste halve år, hvor de er i skolegruppen, arbejder vi mere målrettet med at skrive.

  • Lave sin egen bog”. Vi har flere gange haft projekter, hvor børnene har lavet deres egen bog, med egne tegninger og historier, de finder på. De er meget stolte over deres produkt og det er befordrende for fantasien, sproglig udvikling, skaberkraft og at de sætter sig spor.

  • Søge viden i fagbøger.” Vi leder ofte i fagbøger sammen med børnene, for at finde viden om eller bestemme et mærkeligt dyr, vi har fundet på vores ture. Vi kan også søge på nettet, hvor den voksne så læser op og fortæller til børnene.

  • Quiz”. Vi laver quizér med børnene. Ofte om dyr. Enten ”Doktor Dyregod´s liveshow” direkte i fjernsynet (det er noget vi leger), med spørgsmål af forskellige sværhedsgrader og pointsystem eller ”Jeg har et dyr i min hånd”, hvor børnene via spørgsmål skal gætte hvilket dyr barnet har i sin hånd. Børnene får trænet hukommelse, evne til at kategorisere og systematisere viden, samtidigt med, at vi ikke mindst, har det sjovt.

  • Sprogliggørelse”. Er altid på ”dagsordenen” i børnehaven. Vi ligger meget vægt på at børnene lærer at udtrykke deres intentioner, ønsker, følelser, meninger og tanker. Det er især et vigtigt arbejdsfelt i forhold til de mindste. Eksempel: En lille pige sidder og tegner. Et andet barn sætter sig tæt ved siden af hende. Den mindre pige begynder at råbe. Med lidt opklarende hjælp fra en voksen viser det sig, at hun føler, at det andet barn er for tæt på hende og maser hende. Den voksne: ”Kan du sige, at hun skal rykke sig lidt?”. Et andet eksempel: En dreng er ved at slibe på sit sværd, han har lavet af træ. Han ligger det kortvarigt fra sig. En dreng kommer og tager det op. Den første dreng protesterer højlydt. Den voksne til drengen, der tog sværdet: ”Kunne du spørge, må jeg prøve at holde dit sværd?”.

  • Spørge på en dannet måde”. Vi søger, at lære børnene at spørge på en dannet måde: ”Vil du være sød at række mig mælken?( I stedet for bare at råbe: Mælk Mælk).”Kan jeg lige komme forbi?” (Og ikke bare mase sig igennem). Vi ligger også vægt på, at børnene henvender sig til os på en ordentlig måde: ”Jeg vil ikke hjælpe dig med flyverdragten, når du ligger og råber ad mig. Hvis du spørger mig pænt, vil jeg hjælpe dig med alt”.