Vores hus

Vi er en unik Naturbørnehave idet vi udover vores nærmiljø herunder dyrehaven, også har vores eget hus.
Huset er på ca 200 kvm, og indeholder både køkken, værksted, grupperum, kontor, garderobe, dukke/udklædningsrum og toiletter.
Det er beliggende på en lille hyggelig grund, med gynger, bålhytte, boldbane og en masse andet godt, hvor de børn der ikke er på tur, kan fordybe sig, gå på opdagelse eller bare have det rart.

Vi står selv for vedligeholdelsen, som foregår løbende eller på vores årlige arbejdslørdage.
Forældre vil altid blive inddraget i vedligeholdelsen.